1. klasses trænerteam klar på Gyttegård

Jon Boserup


I bestræbelser på at sikre den fortsatte udvikling af Gyttegård Golf Klub har man til den kommende sæson udover tidligere landsholdstræner Fredrik Johnson sikret sig endnu en meget kompetent golftræner – Jon Boserup.

Jon er 42 år og han startede sin golf karrier i syd Californien som 7 årig, hvor han fik sit først golfsæt. I løbet af sin amatør karriere i USA, spillede Jon både high school – og college golf på top plan. Ydermere har Jon deltaget i mange turneringer for professionelle.

Jon har mere end 20 års erfaring som golftræner, hvor han tilbage i 1998 blev uddannet fra Danmarks Træner Skole.  Han har løbende holdt sin træneruddannelse opdateret ved deltagelse på diverse kurser og seminarer.

Jon har tidligere arbejdet som cheftræner i Skjoldenæsholm Golfklub, Odense Golfklub og senest i Fredericia Golf Klub.

Det er en stor gevinst for Gyttegård Golf Klub, at vi har fået Jon med på holdet” udtaler forretningsfører Jens Elvang og slutter ”med et trænerteam bestående af Fredrik Johnsson og Jon Boserup er vores medlemmer i de bedste hænder og kan således glæde sig til let forståelig golfinstruktion på et meget højt niveau.

I Gyttegård Golf Klub arbejder trænerteamet med udgangspunkt i NEXT LEVEL konceptet. Konceptet går i sin enkelthed ud på at ”flytte” hver spiller til et højere niveau og via forskellige øvelser måle om træningsindsatsen medfører de ønskede forbedringer.

I 2014 introducerede Gyttegård Golf Klub ”gratis træning” til klubbens medlemmer hvor man kunne møde op og få gode råd og øvelser til forskellige slagtyper. Dette fortsætter vi med i 2015. Tidspunkt og tema for ”gratis træningen” kan ses på Gyttegård Golf Klubs hjemmeside – www.gyttegaardgolfklub.dk

Medlemmer fra andre klubber er også velkomne til at møde op til ”gratis træning” og blive inspireret af Gyttegårds dygtige trænere.

Jon og Fredrik tilbyder såvel individuelle lektioner, gruppelektioner, holdtræning samt individuelt tilrettelagte udviklingsprogrammer.

Vil du forbedre dit golfspil så begynd sæsonen med en lektion hos Jon eller Fredrik, lyder det fra Jens Elvang, der lover at golfklubbens sekretariat sidder klar ved telefonen på 7533 6382