20 pct fald på sparekassens første dag på børsen

Arkivfoto: Den Jyske Sparekasse


Garanterne i den Jyske Sparekasse, har ventet med længsel på denne dag, hvor sparekassen har gjort sin entre på den danske fondsbørs.

Garanterne har haft deres garantkapital indefrosset over en længere periode, og denne kapital er nu konverteret til aktier i sparekassen. På sparekassens første børsdag er der blevet solgt godt ud af aktierne, ved middagstid handles aktien til blot 79,- altså et fald på over 20 pct fra de 100 kr. stykket, garanterne har papiret stående til i deres depot.

Administrerende direktør Claus E. Petersen, er tidligere citeret for at sige, at han håber at kunne levere 8 pct. forrentning af egenkapitalen (ROE) over tid, hvilket giver kurs 118, hvis det er holdbart. Men på første børsdag mener kunderne altså kun at denne ligger under 5 pct.

– Omdannelsen til aktieselskab er en milepæl i sparekassens 146 år lange historie, og vi møder velforberedte op til første handelsdag på Nasdaq Copenhagen, siger administrerende direktør Claus E. Petersen i en pressemeddelelse.

– Med børsnoteringen ser vi frem til at give vores nye aktionærer god synlighed og likviditet i aktien, og håber at nye investorer i markedet deler vores tro på sparekassens fortsatte positive udvikling, lyder det ydermere fra Claus E. Petersen.