200.000 kr. indsamlet til Kræftens Bekæmpelse i Billund Kommune

Foto: cancer.dk


Helt præcist blev det til 200.935 kroner, da Kræftens Bekæmpelse i Billund i går sendte en ordentlig stak frivillige på gaden med raslebøsser i hænderne.

Borgerne i Grindsted spyttede med sine 67.300 kroner mest i kassen af kommunens byer, mens der blev samlet 36.528 kroner ind i Billund.
Omegnsbyernes resultater blev som følger:

Vorbasse: 16.752 kr
Hejnsvig: 18.937 kr
Sdr. Omme: 16.123,50 kr
Filskov: 10.260 kr
Stenderup/Krogager: 8.843 kr.

Derudover blev der indbetalt 26.255 kroner til indsamlingen i Billund kommune via mobilepay.

I alt blev der på landsplan indsamlet 32,4 mio kroner til Kræftens Bekæmpelse.