2019 byder på flere ugentlige flyafgange til Riga


Fra den 31. marts 2019 udvider Air Baltic antallet af afgange fra Billund Lufthavn, således du kan flyve til Riga med Air Baltic hele 10 gange ugentligt, og ydermere fra slut april 11 gange ugentligt.

Dermed bliver det endnu nemmere at komme til den lettiske hovedstad. Derudover er flytidspunkterne planlagt, så man nemt kan nå en af de mange spændende flyforbindelser fra Riga videre ud i verden, herunder eksempelvis Tbilisi, Moskva, Odessa og Abu Dhabi.

Air Baltic er et lettisk flyselskab, der blev grundlagt i 1995. Flyselskabet har et stort rutenet, der er attraktivt for både forretnings- og ferierejsende.

Du kan allerede i dag flyve med Air Baltic fra Billund Lufthavn direkte til Riga syv gange ugentligt, men ultimo marts 2019 udvider flyselskabet altså frekvensen, og øger muligheden for bedre at udnytte Air Baltics rutenetværk til mere end 60 destinationer i Europa og Mellemøsten.

Fra Billund Lufthavn flyver Air Baltic med flytypen Bombardier Q400, der har plads til 76 passagerer