32 mio skal få flere til at blive lystfiskere


Regeringen kommer i dag med en ny strategi, der skal få flere til at blive lystfiskere. Faktisk er der i strategien i alt initiativer for 32 millioner kroner.

Blandt andet skal der laves en hjemmeside der samler alt relevant information om lystfiskeri og siden skal være på flere sprog.

– I dag er det for svært at finde frem til, hvad fiskemulighederne egentlig er. Man har skullet gå ind på lokale fiskesider for at finde ud af, hvad der gør sig gældende, hvor må man fiske, hvad må man fiske, og hvor det er godt at fiske, siger fiskeriminister Eva Kjer Hansen til Avisen Danmark.