4 debutanter på kandidatlisten hos Billund-Vorbasse Venstre vælgerforening

Fra venstre: Jesper Bay Lundgaard, Peter Fredensborg, Sofie Schmahl, Jørn Poulsen, Lars Kjærhus og Jakob Vibe-Pedersen. Privatfoto


Mens både Peter Fredensborg og Jørn Poulsen fra henholdsvis Billund og Vorbasse er gengangere på kandidatlisten til efterårets kommunalvalg, så er der fire nye kandidater på listen.

Det er Sofie Schmahl, Lars Kjærhus og Jacob Vibe-Pedersen, der alle har postadresse i Billund, og de flankeres af Jesper Bay Lundgaard fra Vorbasse.

Formanden for Billund-Vorbasse Venstre vælgerforening, Søren Mølby glæder sig over holdet, som det ser ud nu.

Jeg er rigtig glad for, at Venstre i Billund og Vorbasse stiller med 6 stærke kandidater til kommunalvalget, lyder det fra Søren Mølby.

Til gengæld har Klara Lyskjær Noer valgt ikke at genopstille efter 20 år som byrådspolitiker.