4 kandidater klar for Liberal Alliance Billund

Fra venstre: Brian Pedersen, Martin F. Kjølby, Nikolai L. Friis, Elisa Bonde. Privatfoto


Liberal Alliance i Billund kommune stiller med 4 kandidater til kommunalvalget i november. Spidskandidat bliver Nikolai L. Friis fra Billund. Herefter kommer Brian Pedersen, Martin F. Kjølby og Elisa Bonde på listen.

– Jeg synes det er utroligt positivt at vi kan stille med dette hold til valget. Jeg ser frem til at vi, efter valget, kan komme med friske øjne i byrådet, og give vores bud på hvordan vi bedst løser den kommunale kerneopgave, siger partiforeningsformand Brian Pedersen.

Spidskandidat Nikolai L. Friis opfordrer til at Billund kommune bliver lidt mere ambitiøse:

– Vi skal turde tænke lidt længere frem end til næste valg. At det går godt i Billund lige nu giver netop luft til, at vi kigger på, hvordan vi indretter os i forhold til fremtidens udfordringer. Vi har f.eks slet ikke nok fokus på iværksætteri, mener spidskandidaten.