41-årig fra Billund død på marked

Arkivfoto: Region Syddanmark


En 41-årig mand fra Billund faldt i går aftes død om på Vorbasse Marked.

Ifølge BillundOnlines oplysninger lå der ingen vold forud for dødsfaldet, der formentlig skyldtes en sprængt pulsåre. Den 41-årige gik rundt på kræmmerpladsen i aftes, da han pludselig faldt om. Selvom der var uddannede redningsfolk lige i nærheden, og som få øjeblikke senere gik i gang med hjertemassage, stod hans liv ikke til at redde.

Flere markedsgæster undrede sig over det pludselig opbud af vagter og redningsfolk i en af markedsgaderne, og inden længe var akuthelikopteren og lægeambulance også at finde på markedspladsen i Vorbasse.

Lokalpolitiet ønsker ikke at oplyse noget om gårsdagens dødsfald, da der ikke er sket noget kriminelt forud for og således ikke en sag for politiet.