50 børn klukkede af grin til Sherif Haps, og den skøre grib Guffe.


Godt 50 børn havde lørdag formiddag taget forældre og bedsteforældre med til Magion, for at opleve Danmarks skøreste cowboy Sherif Haps, der leverede et show med trylleri, ballondyr, sang og dans, og der var ingen tvivl om at det gik lige i hjertet på de fremmødtes børn, hvis grin og klukken fyldte torvet i Magion.

Sheriffen havde taget sin ven Guffe med, Guffe er en grib som en indiansk medicinmand har fortryllet, så den tror den er en papegøje og snakker løs hele tiden. Sherif Haps havde sig sag for, da Guffe er mere end hurtig i replikken, og nærmest ikke kan tales til fornuft.

Arrangementet var et åbent og gratis arrangement, arrangeret i et samarbejde mellem Sherif Haps og BillundOnline, og tiltænkt som en julegave til kommunens børn.

I forbindelse med lanceringen af BillundOnline i december, afholdte vi en del konkurrencerne blandt vores følgere på Facebook, der primært var til glæde for unge og voksne, så nu var det altså børnenes tur, siger Per Ahm.

Se de dejlige fotos og videoer fra arrangementet herunder.

Fotograf: Jeppe Donslund