8 mio kroner til kultursted for unge

Foto: penge.dk


Da Regeringen og Dansk Folkeparti i weekenden landede en aftale om næste års finanslov, blev der blandt andet penge til et kultur- og ungehus i Grindsted. En bevilling på 3 mio. kroner næste år og 5 mio i 2020 skal være med til at skabe et kultursted for unge ved Musikcentralen.

– Jeg glæder mig rigtig meget over, at det nu lykkedes, og jeg kan således nu ønske tillykke til de unge mennesker i Billund kommune og sige rigtig god arbejdslyst til Byrådet med at skabe et super kultursted for børn og unge, hvor jeg håber der bliver plads til musik, kunst og kultur, siger det lokale folketingsmedlem for Venstre, Anni Matthiesen.