Aktive SFO-børn til OL

Gustav Ross Enggaard kom i mål i en god tid i 60 meter løb ved BillundSkolens SFO-OL.


Ganske vist er OL 2020 i Tokyo aflyst grundet corona, men alligevel var der olympisk stemning i Billund i dag, hvor BillundSkolens SFO afholdt de olympiske lege – med lidt andre discipliner end dem vi ellers ser til OL.

Der var gummistøvlekast, ærteposekast, mooncar-løb og så de mere gængse: længespring og løb.

– Børnene har været lidt sløve til at være med til noget her i ferien, men dét her, dét er de gået ind til med liv og sjæl, siger Heidi Jørgensen, der er pædagog i BillundSkolens SFO.

Her er det Astrid Marie Friis, der giver den gas i gummistøvlekast.
Freja Øhlenschlæger har helt styr på det med længdespring
60 meter løb er lige noget der passer unge Victor Wager