Alt udsolgt til foredragsaften

PR-foto


Det er væltet ind med tilmeldinger til kommunens gratis foredragsaften den 12. september med Chris MacDonald og Peter Qvortrup Geisling i Magion.

Således er 1.514 borgere meldt til hvilket er kapaciteten i forhold til, hvor mange der er plads til.

– Da vi udbød arrangementet troede og håbede vi på, at det ville være attraktivt og vi måske kunne fylde arenaen i Magion. Men at det er gået så hurtigt er overvældende og for mig et bevis på, at rigtig mange gerne vil have del i den store viden som de to personligheder har i forhold til sundhed, siger Robert Terkelsen, der er formand for Voksenudvalget i Billund Kommune.

Det er Billund Kommunes Sundhedsstab, LIVA Healthcare og boligorganisationen Bovia der i fællesskab arrangerer den gratis foredragsaften med to af de mest vidende og kendte danske sundhedsprofiler, Chris MacDonald og Peter Qvortrup Geisling.