Anni: Et mærkeligt døgn på Christiansborg

Folketingsmedlem for Venstre, Anni Matthiesen fra Krogager.


Netop nu forhandler statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med sine støtter i blå blok om en afklaring i sagen om de konservatives mistillidsvotum til fødevare- og landbrugsminister Eva Kjer Hansen. På sidelinjen til begivenhederne på Christiansborg, står det lokale folketingsmedlem, Anni Matthiesen (V) fra Krogager:

– Jeg venter spændt, og jeg må sige, at det har været et mærkeligt døgn på Christiansborg. Jeg håber naturligvis, at vores statsminister finder en løsning sammen med de konservative, så vores fødevareminister Eva Kjer Hansen kan fortsætte. Jeg syntes at det vil være meget trist, hvis en så dygtig minister kan blive tvunget til at stoppe – på så lille et grundlag, lyder kommentaren onsdag eftermiddag fra Anni Matthiesen.