Anni Matthiesen genopstillet som kandidat for Venstre i Vejen Kredsen

PR-foto: Photomania


På et opstillingsmøde i aftes i Venstre i Vejen Kredsen, som dækker Billund Kommune og Vejen Kommune, blev det siddende folketingsmedlem Anni Matthiesen genopstillet som partiets kandidat i kredsen.

Flere af deltagerne på forsamlingen havde skriftligt indstillet deres foretrukne kandidat, men da der stod Anni Matthiesen på alle lapperne, var valget ikke så svært.

På mødet blev det fremhævet at Anni Matthiesen har bevæget sig fra en start som politisk vandbærer til over de seneste perioder at have etableret sig markant i gruppen – og at hun udover at være en del af gruppeledelsen har fået tildelt udvalgs- og ordførerposter, så hun i høj grad er med til at sætte dagsordenen.