Anni Matthiesen sikrede penge til Kulturhus i Grindsted

Arkiv/Privatfoto


Det lokale folketingsmedlem, Anni Matthiesen, har i længere tid kæmpet for et kulturhus i Grindsted og nu ser det ud til at blive til virkelighed. For et kulturhus i Grindsted er netop kommet med i finansloven for 2019, hvor der bliver afsat 3 mio. kr. i 2019 og 5 mio. kr. i 2020 som tilskud til Kulturcentralen ved Campus Grindsted.

– Det er noget jeg har kæmpet for i lang tid, og jeg håber, at det vil være med at sætte Grindsted på landkortet. Min forhåbning er, at det kan blive et spillested, hvor borgerne fra lokalområdet kan komme og gå uden at være medlem af en forening. Projektet skal understøtte de unge og kulturen i vores kommune. Ligesom det forhåbentlig kan være med til, at flere unge flytter til Billund Kommune og tager en ungdomsuddannelse, siger Anni Matthiesen i en pressemeddelelse