Anni slog flere kendte profiler i personlige stemmetal

Arkiv/Privatfoto


Når Anni Matthiesen fra Krogager atter sætter sig ind i Folketingssalen kan hun kigge sig omkring på partifællerne og vide, at hun er en af dem, der fik flest stemmer ved dette valg.

11.308 personlige af slagsen blev det til i alt i Sydjyllands Storkreds, og dermed sikrede Venstrekvinden fra Krogager sig flere personlige stemmer end eksempelvis partiets næstformand, Kristian Jensen, der fik 10.759.

Faktisk blev Anni Matthiesen den politiker med næstflest personlige stemmer i Sydjyllands storkreds – kun overgået af nu tidligere sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

Således har Anni Matthiesen overgået navne som Hans Christian Schmidt, Eva Kjer Hansen og Ulla Tørnæs.