Bageri lukket midlertidigt på grund af rotter

Landsbybageren i Vorbasse har midlertidigt lukket på grund af skadedyr. Arkivfoto: Landsbybageren Vorbasses fb-side


Der er konstateret skadedyr ved Landsbybageren i Vorbasse. Det fortæller indehaver Tine Fyhn Larsen, der har anmeldt rottefundet til skadedyrsbekæmpelsen og fødevaremyndighederne. Allerede i aftes blev der arbejdet på at finde ud af, hvor rotten er kommet ind.

Ifølge Tina Fyhn Larsen vil bageriet og butikken være lukket indtil videre, da der skal være 48 timer, hvor der ikke er konstateret nyt besøg af skadedyr, inden der kan åbnes igen. På Landsbybagerens fb-side kan man følge med i hvornår butikken åbner igen.