Bil i brand ved Gyttegård

Foto: René Lind Gammelmark


Onsdag formiddag blev TrekantBrand i Billund kaldt til Billundvej ved Gyttegård.

Her var der gået ild i en sort VW Golf TDI, melder Netavisen Grindsted.

Den mandlige chauffør af bilen opdagede pludselig at der var gnister og ild i bunden af bilen, hvor efter han hurtigt fik bilen ind til siden og ringet efter hjælp.

Da brandfolkene ankom, var flere af vinduerne – samt glasset i bilens soltag – smadret.

Bilen bliver aldrig bil igen, men heldigvis kom den uheldige bilist ikke noget til.