Billund Bordtennis fortsætter 60+-succesen


Siden sidste efterår har 16 kvinder og mænd over 60 år været aktive med bordtennis i lokalerne i Billund Idrætscenter. Og nu er Billund Bordtennis klar til at fortsætte succesen, når der på tirsdag igen er åbent hus i klubben.

Og formand Morten Kinch-Jensen opfordrer alle over 60 år til at komme og være med til at spille med deres jævnaldrende.

– Bordtennis er en sport alle kan være med til uanset alder og niveau. Du får trænet reflekser, balance og koordination. Og så kan man selvfølgelig også risikere at komme til at hygge sig før, under og efter spillet, lyder det med en smil fra Morten Kinch Jensen.

Det er muligt at låne både bat, bolde og bord i klubben, og det er ikke nødvendigt at tilmelde sig det åbne hus på tirsdag kl. 15.00-16-45.