Billund Kommune annoncerer igen efter ansøgninger til integrationspuljen


Billund Kommune annoncerer igen efter ansøgninger til integrationspuljen.

Det er beskæftigelsesudvalget i Billund Kommune, der er ansvarlige for puljen. Der er i 2016  kr. 100.000 kroner i puljen.  Uddeling foregår to gange, forår og efterår efter en ansøgningsrunde. Der er nu tid til 1. ansøgningsrunde i 2016.

Aktiviteter der styrker integrationen

Udvalget ønsker at pengene især går til aktiviteter eller projekter, der styrker deltagernes integration i Billund Kommune og i det danske samfund, og derudover må det meget gerne være aktiviteter, der kan støtte op om, at deltagerne får bedre forudsætninger for at komme i arbejde eller uddannelse.

Ønsker man tilskud til en aktivitet eller projekt forpligter man sig samtidig til at efterfølgende at fremlægge en evaluering af aktiviteten.

Ansøgninger senest 4. april

Ønsker man som forening, institution eller enkeltperson at få del i integrationspuljen skal man indsende en ansøgning inden tirsdag den 4.april. Ansøgningsskema kan hentes på Billund.dk, hvor der under nyheder er oplysninger om puljen og link til skema.

Yderligere oplysninger hos: Udvalgsformand Gitte Ottosen på telefon 2368 00 91

Hvem kan søge?

Puljen kan søges af enkeltpersoner, foreninger og institutioner med adresse, eller hovedinteresse for deres aktiviteter, i Billund Kommune.

Ansøgning til puljen foregår 2 gange årligt, og behandles af Beskæftigelsesudvalget.

Kriterier for tildeling

Kriterium for tildeling af midler fra puljen er, at formålet med de aktiviteter, som der søges tilskud til, er:

  • at integrationen til det danske samfund styrkes
    • at aktiviteterne støtter personerne i aktiviteterne til selvforsørgelse ved uddannelse eller job.

Ansøgeren forpligter sig til, ved tildeling af midler, overfor Beskæftigelsesudvalget at fremlægge evaluering og præsentation af opnåede resultater af de aktiviteter, som blev støttet.

Ansøgning

Ved ansøgning til Integrationspuljen skal benyttes særskilt ansøgningsskema:

Skema til brug ved ansøgning til integrationspuljen

Ansøgningen sendes til arbejdsmarkedsafdelingen på mail til: mro@billund.dk Mrk.: Ansøgning til integrationspuljen.

 

Ansøgningsfristen er 4. april  2016