Billund lufthavn søger medarbejdere til Passagerafdelingen


Med opstart pr. 15. maj 2018 søger vi et antal medarbejdere til tidsbegrænsede stillinger i Passagerafdelingen.

Dine arbejdsopgaver
Stillingen er betegnet Guide landevagt, og jobbet består bl.a. af at hjælpe assistancekrævende passagerer. Derudover skal du assistere i ankomstfunktionen, hvilket bl.a. indebærer optagelse af rapporter på manglende eller beskadiget bagage samt øvrige ad hoc opgaver.

Vi forventer
Da service er omdrejningspunktet for denne stilling, skal du trives med mange forskelligartede opgaver, hvor du får en stor kontaktflade med både kolleger og passagerer.

Derudover forventer vi, at:

  • du er udadvendt og positiv med en god smittende energi
  • du formår at bevare smilet og overblikket, når der er travlt
  • du er flydende i dansk og engelsk og gerne et tredje sprog

Da der er tale om fysisk betonet arbejde, skal du have en god fysik.

Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Steffen Eriksen på telefonnummer 27 15 76 07.

Søg nu via hjemmesiden www.bll.dk/ledige job

Da vi løbende indkalder til samtale, opfordrer vi til, at du søger hurtigst muligt.

Ansøgningsfristen er den 16. april 2018.
Vi ser frem til at læse din ansøgning og CV.

FAKTA OM JOBBET
Ugentlig arbejdstid: 25-30 timer i gennemsnit pr. uge.
Skifteholdsarbejde: Vagterne kan ligge på alle tider af døgnet med en vagtlængde på min. 4 timer og maks. 13 timer med fri hver anden weekend.
Særlige vilkår: Ansættelsen er af midlertidig karakter med udløb ultimo oktober 2018.
Du kan fremvise en straffeattest uden anmærkninger.
Der kan ikke påregnes ferie i ugerne 25 til og med 33.
Passagerafdelingen: Er en afdeling under driftsområdet og beskæftiger cirka 190 medarbejdere.