Billund Motocross Klub blev ligamestre 2015

Holdet der sikrede BMCK titlen som Årets Liga Mestre. Privatfoto


Billund Motocross Klub kan atter kalde sig ligamestre. Det skete da klubben i lørdags deltog i Dansk Motocross Unions Ligafinale i Lindknud.

Her dystede de 9 motocrossklubber i unionen om titlen og med en sand kraftpræstation løb Billund med titlen som årets ligamestre – ganske som det var tilfældet for to år siden.

– Jeg er simpelthen så glad og stolt over dem alle sammen. Det her resultat viser, hvad sammenhold og godt kammeratskab betyder for en klub. Her kører de både for sig selv, men også for klubben, så ligemeget hvilken placering man får, tæller det point, siger formanden for Billund Motocross Klub, Mads Schall Holberg.

Det er derfor i den grad med hovedet højt at klubben nu går en ny sæson i møde.