OpdagDanmark.dk kårer løbende Danmarks Bedste af en eller anden slags. Tidligere oplevede vi at Billund Bageri var med helt fremme og faktisk endte med at blive nummer to i Sydjylland.
Nu gælder det så Danmarks bedste Pizza, og her har Billund Pizza & Steakhouse på Hovedgaden i Billund taget en klar føring i den landsdækkende konkurrence.
I skrivende stund har Ergin & co sikret sig nok stemmer til førstepladsen, og på andenpladsen har vi et andet Billund-pizzaria, nemlig Ristorante Bellini – ligeledes i Hovedgaden. Også Cafe S i Billund har sneget sig med i nomineringen, men ligger et stykke nede af listen.
Der stemmes fra i dag og indtil den 28. januar kl. 12. Se her, hvordan du stemmer på din favorit.
Billund-pizzaria ligger nummer et i Danmarks Bedste