Billund skal huse nyt destinationsselskab


Hvis ingen af de andre kommuner spænder ben for det, så vil i hvert fald Vejle kommune foreslå at det nye turismesamarbejde mellem Vejle, Kolding og Billund kommuner får hjemsted i Billund. Det fremgår af seneste byrådsdagsorden og referat fra Vejle Kommune.
Således vil destinationsselskabets kontor søges placeret sammen med LEGOLAND Billund Resort på Nordmarksvej.  Det sker for at opnå et attraktivt professionelt miljø og kompetencefællesskab, som det hedder.
I dag ligger opgaven med turismeservice i Kolding og Billund hos de respektive kommuner, men her foreslås det at de to kommuner overdrager opgaven til destinationsselskabet.