Billund snupper gerne nogle af Thyras millioner

Modelfoto


Billund kommune afviser ikke, at det kan blive aktuelt at søge nogle af de penge, som ældreminister Thyra Frank (LA) har smidt i en pulje fra Sundheds- og Ældreministeriet. Puljen på 425 mio. kroner er øremærket etablering af køkkener på plejehjemmene eller en renovering af de gamle. Plejehjemmene bør nemlig selv producere mad fra bunden, mener Thyra Frank.

Og det kan da bestemt ikke udelukkes, at formanden for Social- og Sundhedsudvalget i Billund Kommune, Ruth Lauridsen, kunne tænke sig at få del i de mange penge.

– Vi står jo med en masterplan, hvori der blandt andet indgår renovering af plejecentrene – også dem med køkkener. Og i forbindelse med masterplanen kigger vi naturligvis på hvad regeringen har af puljer vi kan søge fra – og dét kunne være denne, siger Ruth Lauridsen.

Billund kommune har 8 plejehjem fordelt rundt omkring – plus friplejehjemmet i Filskov. Alle steder er der egen madproduktion undtaget Vorbasse Plejecenter, Mødestedet og Sydtoften i Grindsted.