BILLUND TRAV OVERLEVER!


– i hvert fald i hele 2015

Det blev resultatet af de forhandlinger, som sportens organisationer i går havde på et møde i Charlottenlund.

Her blev sportens to hovedforbund, Dansk Travsports Centralforbund og Dansk Galop, samt det fælles driftsselskab Dansk Hestevæddeløb, enige med bestyrelsen for Hestevæddeløbssportens FinansieringsFond om et budget for den kommende sæson, hvor der tilføres midler til drift og løbsafvikling på samtlige landets baner i hele 2015.

”Efter ganske hårde forhandlinger nåede vi dette kompromis, der set med sportens øjne er meget tilfredsstillende. Dermed er det sikkert, at der afvikles løb på samtlige landets baner efter årsskiftet,” fortæller formand for Dansk Hestevæddeløb, Peter Rolin.