Billunds damer videre i pokalturneringen

Billund (i blåt) er videre i landspokalturneringen i håndbold.


Med en sejr på 22-18 over Øster Starup i går er Billunds damehold videre i landspokalturneringen i håndbold.

Gårsdagens modstander ligger en række over Billund til daglig, men det lod ikke til at gå damerne synderligt på. Efter en lidt rodet start fik Billund styr på spillet og holdene kunne gå til halvleg ved stillingen 10-10.

I anden halvleg trak Billund fra og var på et tidspunkt foran med fem mål, men Øster Starup åd sig langsomt ind i kampen igen. Det lykkedes dog hjemmeholdet at holde stand og således var 22-18-sejren en realitet.

På fredag ved Billund hvem næste modstander bliver. Her trækkes der nemlig lod til næste runde i landspokalturneringen,