Billunds nye bibliotek hitter


De nye rammer og faciliteter på biblioteket i Billund hitter, selv i sommervarmen er der mange besøgende. En opgørelse efter den første åbningsmåned, hvor dørene blev slået op den 21. maj, viser nemlig en stigning af besøgende på knap 20% i forhold til samme måned sidste år på ”det gamle bibliotek” i Billund Centret.

Det er meget glædeligt, at borgerne allerede så kort tid efter åbningen har taget det nye bibliotek til sig. Vi har mange glade besøgende børn og voksne, der er positivt overraskede over den spektakulære indretning og de mange tilbud og muligheder, der er på biblioteket i Børnenes Hovedstad, siger Ole Bisbjerg, leder af bibliotek, borgerservice og museer i Billund Kommune

En stor del af de besøgende benytter sig af muligheden for selvbetjening udenfor den betjente åbningstid, hvor man på det nye bibliotek i Billund, på lige vilkår med kommunes øvrige tre biblioteker i Grindsted, Vorbasse og Sdr. Omme har lavet et såkaldt ”åbent” bibliotek, hvor borgerne bl.a. kan benytte sit sundhedskort til at lukke sig ind på bibliotekerne, uden for normalt åbningstid.

billund_bibliotek_for_aabning (1)
Foto: billundbib.dk