Billunds stand eftertragtet ved konference om Kvalitet i dagtilbud


Godt 20 dagtilbudsledere, daglige ledere og specialpædagoger fra Billund Kommune var med, ved torsdagens konference for de seks kommuner, der deltager i Program for læringsledelse for dagtilbud.

– Der var en udbytterig dag med faglige oplæg og vidensdeling på tværs af kommunerne. Der var lavet en markedsplads, hvor alle seks kommuner viste de tiltag, de har igangsat på baggrund af kortlægningen i Program for Læringsledelse og hvad der optager dem, fortæller Karina Kristensen, der er programleder for Program for Læringsledelse i Billund Kommune.

På Billund Kommunes stand blev deltagerne budt på film, plancher og ikke mindst de nye læringsmåtter, som alle dagtilbud i Billund Kommune har.

– Dem var der stor interesse for fra de øvrige kommuner, fortæller udviklingskonsulent i Læring, Hanne Damholdt.

Dagen bød i det hele taget på masser af erfaringsudveksling og vidensdeling hos de omkring 250 deltagere, og dertil kommer udbyttet fra oplæggene.

– Her kunne man blandt andet fremhæve et oplæg fra Børnehaveleder Susanne Østergaard, Hjallerup og lektor Ole Henrik Hansen, DPU omkring kortlægning af udvikling i fællesskaber 2013 -2016”, hvor ledelser og personalegrupper har deltaget i tilhørende teambaserede kompetenceforløb og hvor forskerne i en opfølgende kvantitativ undersøgelse fortæller om en børnehave af meget høj kvalitet, fortæller Karina Kristensen.

– Eller dagens første oplæg fra Atib Lekhal, Handelshøyskolen i Oslo: med titlen ”Børnehave -en risiko eller gevinst for børns udvikling og læring”. Atib talte ind i kvalitet i dagtilbud ud fra et udviklingsperspektiv, siger Hanne Damholdt.

Læringschef i Billund Kommune Lisbeth Østergaard var overordnet meget tilfreds med udbyttet fra konferencen og ikke mindst med Billund Kommunes egne deltagere.

– Jeg er stolt over det engagement og den virkelyst som lederne i vores dagtilbud går til opgaven med kvalitetsudvikling af kerneopgaven på. Det er en fornøjelse at være en del af

Læringsmåtterne er udviklet af ORIGINALEN i Billund, og kan ses på: Læringsmåtten.dk