BillundSkolen holder drive-in dimissionsfest på travbanen

Arkivfoto: Billund Photo


Det bliver en noget anderledes form for dimissionsfest BillundSkolen kommer til at have i år for sine afgangselever.

Coronaretningslinjerne forhindrer nemlig skolen i at holde festen som vanligt, men så er det godt man har gode forbindelser i forældrekredsen.

Således afvikles årets dimissionsfest onsdag aften som drive-in på Billund Travbane.

Arrangementet kommer til at foregå både på scene, storskærm og med lyd via bilens radio – præcist som når der afvikles banko eller film samme sted.