BillundSkolen vandt lommefilmskonkurrence

Fra filmen Agent 112 som sikrede BillundSkolen sejren i årets lommefilms- konkurrence i Region Syddanmark.


Efter en intens afstemningsrunde hvor to skoler lå temmelig tæt, står det nu klart at BillundSkolen vandt Trygfondens Du kan redde liv-lommefilmskonkurrence 2018. Dermed kan hele 7. årgang på skolen se frem til en tur i biffen til en værdi af 10.000 kroner.

BillundSkolen endte med 1624 stemmer, mens nærmeste forfølger fra Tingløkkeskolen i Odense opnåede 1514 stemmer.

Vinderfilmen blev ”Agent 112”, som er produceret af Mikkel Voss Andersen, Joachim Tvergaard, Lasse Sønderlund Nielsen og Magnus í Toftum fra 7.D.