Bliv en del af noget unikt! Er du vores nye kollega?


Du bliver en del af Play Flyer teamet, som er et unikt tværfunktionelt team der er med til at skabe verdensklasse oplevelser i alle afdelinger. Du får erfaring fra mange forskellige afdelinger og dermed en bred kompetenceprofil der vil gavne dig i din udvikling.

De forskellige afdelinger og opgaverne i dem, er:

  • Guest Experience hvor du kan komme til at skille klodser ad og/eller facilitere oplevelser i Zonerne
  • Guest Service hvor du vil fungere som informationsmedarbejder
  • LEGO Brand Retail Store som salgsassistent
  • Food & Beverage hvor du kan komme til at betjene gæster i MINI CHEF og BRICKACCINO eller arbejde i køkken/opvask
  • Facility med rengøring og vedligehold

Der er tale om et fritidsjob med varierende ugentlig arbejdstid, primært aftener, weekender og skoleferier.

Vejen til jobbet:

  • Send din ansøgning via link (fortæl os hvem du er og hvad du brænder for)
  • Invitation til jobsession (vi kigger løbende på de indkomne ansøgninger og inviterer udvalgte profiler til et besøg i LEGO House)
  • Start onboarding (opstart senest 1. oktober på BRICKday fra 16.00 – 21.00)

Ansøgningsfrist søndag d. 15. september 2019.

Selvom du tidligere har søgt uden held, vil vi meget gerne modtage din ansøgning igen!

Læs og se mere om hvordan det er at arbejde i LEGO House her https://www.legohouse.com/da-dk/info/jobs

Om LEGO House
LEGO House er et 12.000 m2 oplevelseshus, hvor LEGO fans fra hele verden inviteres til at opdage magien bag LEGO brandet – og blive inspireret af LEGO klodsens uendelige muligheder. LEGO® House har både et offentligt og et betalt område. Selv uden billet kan man både besøge LEGO Square, lege på terrasserne, gå på opdagelse i LEGO Butikken og få velsmagende madoplevelser med et LEGO tvist i de tre spisesteder. Med billet får man en uforglemmelig oplevelse i de seks oplevelseszoner.
Huset er tegnet af den verdenskendte arkitekt Bjarke Ingels og består af 21 gigantiske LEGO klodser stablet ovenpå hinanden.