Børnene i Børnenes Univers Billund Bygger med


Børnene i Børnenes Univers Billund Bygger med

På  fredag den 27. februar mellem klokken 9.00 – 11.00 besøger børnene fra Klatretræet i Børnenes Univers Billund byggepladsen på Engdraget 8 i Billund.

Hejnsvig Maskinstation er til dagligt i fuld gang med at gøre grunden byggeklar, men fredag mellem 9.00 og 11.00 slukkes der for de store maskiner, mens Tove Brink fra Hejnsvig maskinstation fortæller om, hvad de laver lige nu på byggepladsen og hvad de forskellige maskiner bruges til.

Og børnene får mulighed for at komme op i maskinerne, så de kan forestille sig, hvordan det er at være håndværkere og være den, der styrer de store maskiner, fortæller Dagtilbudsleder Kirsten Vestergaard fra Børnenes Univers Billund.

Arrangementet er det første af en række temaarrangementer, hvor børnene får mulighed for at komme helt tæt på og opleve byggeriet i praksis.

Billederne her er fra første spadestik den 6. feb. til Børnenes Univers, hvor børnene bl.a. havde besøg af Borgmester Ib Kristensen. Se video fra første spadestik her

Fotos: Jeppe Donslund, Hugo Sørensen