Børnenes Hovedstad vandt designprisen

Privatfoto


Byvisionen for Billund by er så flot gennemtænkt og designet, at projektet i går vandt Danish Design Awards Specialpris, Visionary Concepts.

Således kunne KIRKBI og Realdania sammen med URGENT.AGENCY og Bjarke Ingels Group (BIG) i går trykke hånd med Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik, da han overrakte prisen til Børnenes Hovedstad.

I prisbegrundelsen står der blandt andet at “designløsningen Børnenes Hovedstad er et omfattende, meget komplekst og supervisionært projekt, der sætter børnene først og sigter mod at hjælpe verden til at tænke anderledes ved at lytte til unge og lære af børns perspektiv.”