Bookmakere: Ib Kristensen genvinder borgmesterposten

Ib Kristensen


Kigger man på NordicBets odds forud for kommunalvalget 21. november skiller fem borgmestre sig ud som valgets største favoritter. Det drejer sig om borgmestrene i Aarhus, Aalborg, Billund, Varde og Kalundborg. Det giver nemlig kun pengene 1,03 gange igen, hvis de fem bykonger fortsat bærer borgmesterkæden, når valget er overstået.

– Kommunalvalg kan være en ganske svær størrelse at forudsige, fordi de ofte er præget af lokale dagsordner og studehandler i kulissen. Kigger vi på de fem omtalte borgmestre, så vurderer vi dog, at de sidder meget sikkert. Det skyldes en blanding af deres parlamentariske grundlag og deres evne til at profilere sig i embedet, siger NordicBets pressechef Thomas Holm.

Til gengæld er der pengene 12 gange igen, hvis Socialdemokraternes Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup vinder valget den 21. november. Alle andre kandidater i Billund giver pengene 20 gange igen hos NordicBet.