Borgermøder om nye genbrugspladser i Filskov, Stenderup-Krogager og Sdr. Omme


Som et led i Billund Kommunes Ressourceplan på affaldsområdet er der planlagt, at borgerne i Sdr. Omme, Filskov og Stenderup-Krogager skal have mulighed for at komme af med deres affald i lokalområdet. Disse tre byer skal have nye lokale genbrugspladser, mens Vorbasse skal have renoveret deres.

 

  • Derfor inviteres vi borgerne i de forskellige byer til en aften, hvor de kan møde folk fra Billund kommune og viderebringe idéer. Samtidig vil Billund kommune og vores samarbejdspartner WorldPerfect inspirere til at, hvad der er af muligheder i de kommende pladser, fortæller Nils Nordholm fra Billund Kommune.

 

  • En genbrugsplads behøver nemlig ikke kun være en losseplads eller opbevaring af dyrebare ressourcer. Vi skal sammen tænke flere funktioner ind i pladsen, fx se den som et nyt byrum, et læringsrum for børn og unge eller en ‘legeplads’ for både børn og voksne. Der er mange flere gode muligheder i genbrugspladserne, supplerer Rasmus Hørsted Jensen fra World Perfect.

 

Billund kommune og WorldPerfect vil herefter tage alle idéer og muligheder med hjem og bearbejde det til realistiske koncepter og dermed de muligt kommende genbrugspladser.

 

Baggrund

Billund Kommune er i gang med et projekt angående lokale borgertilpassede genbrugspladser for at øge genanvendelsen af affaldsressourcer og opnå den nationale ressourcestrategi om 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet.

 

Projektet går ud på at:

  • Udvikle lokale genbrugspladser sammen med borgerne
  • Etablere 3 nye lokale indsamlingsløsninger til genbrug i Stenderup-Kroager, Sdr. Omme og Filskov
  • Renovere genbrugspladsen i Vorbasse
  • Motivere borgere i lokalområderne til mere og bedre sortering på genbrugspladserne samt øge forståelsen af hvad det betyder, og hvad det afhjælper, så der kan udvindes flere ressourcer fra genbrugspladserne

 

Der er borgermøder i

  1. I Viadukthallen i Filskov på torsdag den 9. juni fra klokken 19.00
  2. I Teglgårdshallen i Stenderup-Krogager onsdag den 15. juni klokken 19.00.
  3. På Sdr. Omme Kro onsdag den 22. juni klokken 19.00.

 

Tilmelding er ikke nødvendig.

 

Yderligere oplysninger hos:

Projektleder Nils Nordholm, Billund Kommune på telefon 7972 7095.