Capital of Children søger Programleder til By i Børnehøjde


Som du ved, lærer børn gennem leg. Derfor er det vigtigt, at de har mulighed for at udfolde sig og udforske den fysiske verden omkring sig. Hos Capital of Children Office er vi drevet af at gøre Billund til børnenes hovedstad. Vi samarbejder med Billund Kommune, KIRKBI, udviklingsivrige arkitekter og designere, videnstunge forskere og allervigtigst: Børn og unge. Målet er at skabe en By i Børnehøjde, og lige nu søger vi en programleder til at udvikle og drive netop det.

Vi mangler dig, fordi …
Du ved, hvordan man samskaber et byrum og har en forestilling om, hvordan man gør det med børn. Det er nemlig deres utæmmede kreativitet, der er vores primære inspirationskilde. Derfor glæder vi os også over din indsigt i børns leg og læringsprocessor og nyder, at du ved, hvordan man oversætter den slags til alt fra legepladser og open air labs til uddannelse af børne-byplanlæggere. I første omgang er det Billund, der er centrum for visionsplanen, men erfaringer og delelementer skal også kunne fungere andre steder i kommunen.

Vi er imponerede over dine evner.
Du er nemlig arkitekt, byplanlægger eller praksisorienteret forsker. Du har mindst fem års erfaring med program- og projektledelse, kommunale eller offentlige beslutnings-processer og børnesind. En af opgaverne er nemlig at inspirere børn, sådan at de forstår demokratiske processer forbundet med udviklingen af fælles byrum. Vi glæder os i øvrigt over, at du er fortrolig med den nyeste forskning, at du ikke er bange for at bidrage til den, og at du har stærke kontakter i miljøet. Capital of Children Office er nemlig en forskningsbaseret virksomhed, og alt skal dokumenteres, evalueres og optimeres, men intet skal overadministreres. En god ting ved dig er, at du forstår balancen.

Derfor tilbyder vi dig …
Muligheden for at bidrage til udviklingen af vores verden og næste generation af verdensborgere. Du kommer til at spille en central rolle i skabelsen af børnenes hovedstad, der er et begejstret og uformelt arbejdsmiljø med meget høj faglighed og endnu højere til loftet.

Ansøg før: 13. maj 2018

Vi glæder os til at høre fra dig:
Send os din ansøgning og dit CV til pkw@capitalofchildren.com

Lær lidt mere om jobbet:
Se capitalofchildren.com for yderligere info, eller kontakt CEO, Charlotte Sahl-Madsen på 51 50 46 97 eller strategic brand and marketing director Kristine Schmidt på
61 71 44 04