Coronasyge borgere kan trygt sætte deres kryds

Her ved Teglgårdshallen i Krogager måtte de valgtilforordnede nogle gange udenfor, så smittede borgere kunne få sat deres kryds. Foto: René Gammelmark Lind.


Der er ingen grund til at blive hjemme hvis man er blandt de mange i kommunen, der er smittet med covid-19 – eller måske er bange for at være smittet, eller blive smittet.

Ved alle stemmesteder i Billund kommune er der et mobilnummer man kan ringe til og melde at man gerne vil stemme.

Så kommer der to valgtilforordnede ud – naturligvis iklædt værnemidler – og sikrer at man kan bruge sin demokratiske ret til at sætte sit kryds ved dagens kommunal- og regionsrådsvalg.