Danmarks største vindmølle kommer gennem Filskov

Sådan så det ud ved en tidligere lejlighed da en af de store møller kørte igennem Filskov. Foto: Holger Folkmann Villumsen


Der bliver noget at se på i Filskov i aften, når Danmarks største vindmølle kommer gennem byen.

Siemens Gamesa flytter den store mølle fra Brande til Esbjerg og skal således gennem den lille by.  Mølletransporten er så stor, at den fylder hele vejen og de foregående aftener er andre dele af møllen kommet gennem byen.

I aften er det så den største part, nacellen, der skal transporteres til Esbjerg for at blive sejlet videre til Østerild, hvor møllen skal opstillet som en testmølle.

Der er planlagt afgang fra Brande i aften kl. 20.