Davidsen udskyder åbningsfest i Billund

Administrerende direktør i Davidsen, Henrik Clausen. PR-foto


For få dage siden regnede de med at gennemføre, men tirsdag eftermiddag kom meldingen så fra Davidsen Tømmerhandel: festlighederne i forbindelse med åbningen af tømmerhandlen i Billund udskydes på grund af smittefare.

– Vores erfaring siger os, at der kommer rigtig mange kunder til en åbningsfest. Vi kan ikke forsvare at samle så mange mennesker i den nuværende situation omkring Covid-19, siger adm. direktør Henrik Clausen.

Dermed bliver første åbningsdag i Billund den 30. marts en helt almindelig åbningsdag med Davidsens normale priser. Så må fejringen vente til situationen i Danmark igen er normaliseret.