Den kongelige ballet vender tilbage til Billund

Foto: Jeppe Donslund


Det Kongelige Teaters sommerballet vender i år vejen forbi Anlægget i Billund.

Det sker søndag den 16. juni fra kl. 17 i samarbejde med Billund Friluft, Billund Kommune, Ole Kirks Fond og Lynges Autoservice i Billund.

Den kongelige sommerballet har siden 2006 trukket titusinder af danskere til de gratis balletforestillinger og sidst balletten var forbi Billund var i 2014. Her var der fyldt op på rækkerne ved amfiscenen i Anlægget hvor langt de fleste tilskuere nød en tilkøbt picnickurv under forestillingen.