Der er målnæser i Billund IF

De to målnæser Jes Dahlmann og Alexander Plagborg er flere gange kåret til Man of the Match - en titel der udløser en pose lækkerier fra REMA 1000. Foto: Billund IF fodbolds fb-side.


Billunds serie 3 fodboldherrer gik ubesejret igennem denne efterårssæson og sikrede sig dermed direkte oprykning til serie 2. 14 kampe og lige så mange sejre og en målscore på 64-16 lover godt for foråret i serie 2.

Men ikke nok med det, så står der Billund IF ud for to ud af de tre øverste topscorere i samtlige jyske serie 3-klubber.

Med 24 mål i efteråret strøg Alexander Plagborg helt til tops på listen efterfulgt af Jes Dahlmann, der er noteret for 18 mål i serie 3 i efteråret.

Topscorertabellen fra de jyske serie 3-mandskaber har to Billund-spillere på 1. og 2. pladsen.