Det lugter af landshold i Billund Idrætscenter

Billund-Grindsteds U18 piger, der har vundet 2. division og nu er klar til Jysk Mesterskab.


Lørdag kl. 9 går det løs i Billund Idrætscenter til Store Brag Dag, som man kalder det i Billund IF Håndbold. Her vil der frem mod kl. 17 være spækket med spændende håndboldkampe – som blandt andet byder på lokalbrag i U12 pigerækken mellem Billund og Grindsted.

Ved Store Brag dag får selv de yngste håndboldspillere lov at opleve at være landsholds- eller ligaspiller for en stund. De skal nemlig løbe ind på samme måde som de store stjerner, og naturligvis også præsenteres med navn inden kampen.

– Der vil være ægte landsholdsstemning med musik, opråb af spillere og kåring af kampens spiller, fortæller formand for håndboldafdelingen, Erik Eskildsen, der håber at rigtig mange kommer og er med til at give håndboldspillerne en god oplevelse.

På programmet er blandt andet fejring af Billund-Grindsteds U18-piger, der i sidste weekenden sikrede sig førstepladsen i 2. division og således skal til Jysk Mesterskab.
Men dagen byder også på et vaskeægte lokalbrag med adgang til kredsmesterskaberne for vinderen af opgøret mellem Billund og Grindsted U12 B-piger. Grindsted ligger foran i tabellen med en enkelt pind, mens hvis Billund vinder lørdagens kamp, er det dem, der sikrer sig billetten til mesterskaberne.
Ligeledes kan Billunds U14-piger kvalificere sig til kredsmesterskaberne hvis de vinder deres hjemmekamp lørdag mod Ejstrup/Hærvejen.

 

HELE KAMPPROGRAMMET TIL STORE BRAG DAG I BIC LØRDAG DEN 14. MARTS 2015:

Kl. 10.00 U10 Piger B:              Billund IF 2 – Horsens HK 3 – Hal 2
Kl. 10.50 U10 Piger C:              Billund IF 2 – Ejstrup/Hærvejen – Hal 2
Kl. 11.00 U14 piger A:               Billund IF – Ejstrup/Hærvejen – Hal 1
Kl. 11.40 U10 drenge A:           Billund IF – ØHK Hedensted – Hal 2
Kl. 12.00 U14 drenge 2. div.: Billund – Ry Håndbold – Hal 1
Kl. 12.30 U10 drenge B:           Billund IF 2 – HK 73, Rask Mølle – Hal 2
Kl. 13.20 U12 drenge A:           Billund IF – Funder GF – Hal 2
Kl. 14.10 U12 piger B:               Billund IF 2 – Grindsted GIF – Hal 2
Kl. 14.10 U16 piger A:               Billund IF – Firehøje IF – Hal 1
Kl. 15.10 Serie 1, Herrer:         Billund – Grindsted GIF – Hal 1
Kl. 16.20 Serie 2 damer A:      Billund IF – Horsens KFUM – Hal 1