Det summer med bier!

Foto: Billund kommunes museer


Det bliver et stadig større udfordring at redde vores bier. Det er et stort problem, for vi har brug for de små bevingede væsener til at sprede pollen, så vores økosystem kan vokse sig sundt og stærkt.

Netop bier sætter vi fokus på Museumscenter Karensminde, når Grindsted og Omegns Biavlerforening kommer på besøg, og forklarer hvorfor bier er vigtige at bevare og beskytte.

Biavlerforeningen fortæller os om de forskellige typer bier, om de forskellige roller, der findes i ”bifamilien”, og om hvordan vi som private kan drage stor nytte af bier hjemme i vores haver, men også i ude i den store natur. Naturen er med rette i stor fokus i disse tider og en stor del af FNs verdensmål blandt andet.

På aftenen får vi også inspiration til, hvorfor det er vigtigt, at vi alle gør en indsats får at redde bierne.

En ekstra bonus er den lækre honning, bierne producerer, og mon ikke vi også får mulighed for smage nogle honninglækkerier. Vi byder i hvert fald velkommen til en spændende aften med et spændende program!

Arrangører er Grindsted og Omegns Biavlerforening, Karensmindes Venner og Billund Kommunes Museer.

Det foregår den 13. juni kl. 19-21 på Museumscenter Karensminde.
Pris: 50 kr,- inkl. kaffe.