Efterlyser projektleder til styrkelse af lokale butikker


Billund Erhvervsfremme leder lige nu efter en projektleder der får til opgave at stå i spidsen for det to-årige projekt, “Vækst til erhverv i gadeplan”, som skal hjælpe kommunens detailbutikker til at opnå en vækst på 10 pct om året.

Projektet er finansieret via midler fra EU og er rettet mod alle detailbutikker i kommunen. Den nye projektleder skal blandt andet stå for et udviklingsforløb af den enkelte butik, styrke indtjeningen både nu og i fremtiden og skabe et netværk for butikkerne.

Allerede nu har 50 butikker fra hele kommunen meldt sig under fanerne til at være med i projektet.