Ekstra ansøgningsrunde til Integrationspuljens 45.000 kroner


Billund Kommune annoncerer for tredje gang i år efter ansøgninger til Integrationspuljen. Overordnet er formålet med puljen at støtte op om projekter, som fremmer integration af borgere med udenlandsk baggrund i samfundet ved at bygge bro mellem dansk kultur, normer og værdier og andre kulturer.

Billund Kommune annoncerer igen efter ansøgninger til integrationspuljen. Det er beskæftigelsesudvalget i Billund Kommune, der er ansvarlige for puljen. Der er i 2016 100.000 kroner i puljen. Uddeling foregår to gange om året – forår og efterår – efter en ansøgningsrunde.

Da der efter anden ansøgningsrunde stadig er 45.000 tilbage i puljen i 2016 har Beskæftigelsesudvalget valgt at puljen skal åbnes for ansøgninger for tredje gang i 2016.

Ansøgningsfrist

Den nye ansøgningsfrist er torsdag den 13. oktober klokken 08.00, og ansøgningerne behandles på beskæftigelsesudvalgsmødet onsdag den 9. november 2016.

Informationsmøde

Samtidig inviteres der til informationsmøde om kriterierne for at søge fra puljen. Mødet holdes mandag den 3. oktober fra klokken 15.30 i lokale A1.20 på Rådhuset, Jorden Rundt 1 i Grindsted. Tilmelding er ikke nødvendig.

Aktiviteter der styrker integrationen

Overordnet er formålet med integrationspuljen at støtte op om projekter, som fremmer integration af borgere med udenlandsk baggrund i samfundet ved at bygge bro mellem dansk kultur, normer og værdier og andre kulturer. Mere konkret er formålet med integrationspuljen at støtte aktiviteter, som retter sig mod minimum én af nedenstående:

  • Fremmer mulighederne for beskæftigelse eller uddannelse
  • Udvikler netværk og relationer på tværs af grupper med forskellige baggrunde og kulturer
  • Bidrager til at udvikle netværk, som fremmer borgere med udenlandsk baggrunds integration i samfundet

Hvem kan søge?

  • Foreninger som har deres aktiviteter i Billund Kommune
  • Grupper som har deres aktiviteter i Billund Kommune
  • Virksomheder/afdelinger af virksomheder som har aktiviteter i Billund Kommune
  • Institutioner beliggende i Billund Kommune
  • Enkeltpersoner med bopæl i Billund Kommune

Hvad er kriterierne for at få tilskud?

  • At det ikke må være et kommercielt arrangement
  • At aktiviteterne er åbne for alle uanset etniske, national, kulturel eller religiøs baggrund. I særlige tilfælde kan målgruppen være snævrere, såfremt aktiviteterne stadig inddrager borgerne på tværs af etnicitet.
  • At aktiviteten holdes i Billund Kommune eller har en særlig relevans for Billund Kommune
  • At det fremgår at Billund Kommune har ydet støtte

Hvad kan der ikke gives tilskud til?

  • Aktiviteter der allerede er gennemført
  • Rejser og ophold
  • Lønninger

Efter projektets afslutning:

Der skal indsendes en skriftlig evaluering og evt. ske en mundtlig redegørelse til Beskæftigelsesudvalget. I begge tilfælde skal der orienteres om:

  • De opnåede resultater set i forhold til de definerede mål og succeskriterier i ansøgningen
  • Hvordan midlerne er blevet anvendt fordelt på de forskellige udgiftsposter

Ved første ansøgningsrunde i 2016 fik følgende foreninger/frivillige støtte til projekter:

Billund IF Fodbold, Connect Billund, Grindsted Y’mens club, Vorbasse cykelværksted og Ungdommens Røde Kors, Grindsted. I alt blev der givet 45.000 kroner.

I anden ansøgningsrunde er der givet 10.000 kroner til Grindsted Y`mens Club.

Ansøgning

Ved ansøgning til Integrationspuljen skal benyttes særskilt ansøgningsskema: Hentes på Billund.dk under integration

Ansøgningen sendes til arbejdsmarkedsafdelingen på mail til: mro@billund.dk Mrk.: Ansøgning til integrationspuljen.

 Ansøgningsskema (skal downloades på egen computer for at det kan udfyldes) 

 

Yderligere oplysninger hos Udvalgsformand Gitte Ottosen på tlf. 23 68 00 91.