Ekstra læge søges til Sdr. Omme

Lægehuset Sdr. Omme. Privatfoto


Lægehuset Sdr. Omme efterlyser endnu en læge til den fælles kompagnipraksis med aktuelt 3200 patienter.

– Vi er åbne for fleksible løsninger i forhold til vikariat eller overtagelse af den ledige kapacitet. Vi er aktuelt 2 læger og har en tredje ledig kapacitet, fortæller Henriette Thostrup Poulsen, der er en af lægerne i huset.

Hun kalder lægehuset for en praksis i stadig udvikling, og påpeger desuden det vigtige i at være læge i en mindre by:

– Som læge i Sønder Omme udgør man en vigtig og værdsat del af lokalmiljøet og er garanteret en meningsfuld hverdag i en veldrevet praksis. Vi behandler efter en høj faglig standard og ønsker en patientcentreret, serviceminded, omsorgsfuld tilgang, hvor vores patienter føler sig hørt og mødt, siger Henriette Thostrup Poulsen.

Hun håber at den ledige lægestilling bliver besat hurtigst muligt.