Endnu et godt år i golfklub

Klubhuset i Gyttegård Golfklub. Foto: Gyttegård


Det går godt i den lokale golfklub i Gyttegård. Det konstaterede formand Hans Bennetzen på klubbens generalforsamling forleden.

– For 6. år i træk kan jeg starte med at sige, at det har været et godt år for Gyttegård Golf Klub. Stort set alt har fungeret – dog må vi sige, at vi ikke har haft styr på regnen, lød det fra formanden.

Han kunne desuden berette om, at alle klubbens hold i Danmarksturneringen forblev i deres respektive rækker, og individuelt har året budt på fantastiske resultater. Blandt har klubbens spillere sikret sig to europamestre ved EM for juniorhold, ligesom det også blev til en flot sølvmedalje til Stefan Mørkholt ved det uofficielle VM i paragolf.

Samtidig har Gyttegård knækket medlemskurven og er således 3 flere aktive medlemmer sammenlignet med sidste år.

2018 bliver særligt spændende i Gyttegård, der står for at skulle lave nye forbedrede træningsfaciliteter – inklusive en ny 16 green.