Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

Cykeltur: Engvandingens historie i Grindstedområdet

onsdag 30, maj - 2018 - kl. 18:30

Gratis

Onsdag den 30. maj arrangerer Billund Kommunes Museer en cykeltur om engvandingens historie gennem mere end 175 år. Vi kører fra MAGION via Vesterbrogade og langs Sønderby kanal og Engsøen ud til Museumscenter Karensmindes engområder. Engvandingssystemet var langt forud for sin tid, da det var meget miljørigtigt. Museets mangeårige medarbejder Carsten Sander Christensen vil sammen med museumsbestyrer Hans Peter Festersen fortælle om denne vigtige historie for Grindstedegnen.

Når vi kører langs kanalerne og gør ophold forskellige steder på ruten, vil der blive fortalt om Enrico Dalgas, det Danske Hedeselskab og engens betydning for området i mere end 500 år. Endvidere vil der på Museumscenter Karensminde blive fortalt om det restaureringsarbejde, som er blevet foretaget i området siden 1997. Turen er på ca. 5 kilometer – husk at medbringe kaffe og godt humør.

Engvandingen blev fortrinsvist fremmet på det Danske Hedeselskabs initiativ, idet selskabet foranledigede bygningen af talrige engvandingskanaler her på egnen. Engvanding var en kunstvandingsform, der især anvendtes af hedelandbrug. Med vand fra højtliggende kanaler forøgedes græsvæksten i ådalens enge. Mere hø til vinterfoder betød mere staldgødning, der igen forøgede høsten på markerne.

Detaljer

Dato:
onsdag 30, maj - 2018
Tidspunkt:
18:30
Pris:
Gratis
Begivenhed Kategori:

Arrangør

Billund Kommunes Museer