Spred dit budskab til hele Billund kommune via vores eventkalender

Det koster kun 320,- (400 inkl. moms) Skal det deles via vores Facebook også, samt fremhæves i oversigter, koster det kun 765,- (956,25 inkl. moms.) Læs mere om annoncering på BillundOnline her!


Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Elhøj & Kirckhoff gæster MAGION med Forladte Steder

torsdag 23, august - 2018- kl. 19:30

Kom med på en medrivende og fascinerende rejse til verdens øde og forladte steder torsdag den 23. august. Foredraget er baseret på Jan Elhøj og Morten Kirckhoffs nyeste rejser og oplevelser.

1.000 steder – kirker, hospitaler, slotte, forlystelsesparker, fabrikker og villaer. Alle med den ting til fælles, at de står forladte hen… Nogle i op til 15-20 år. Jan Elhøj og Morten Kirckhoff har i mere end 8 år rejst rundt i mere end 30 lande på jagt efter øde og forladte steder og de mange historier, der ligger bag.

”Vi trænger ind om natten. Sover derinde. Nogle gange bliver vi opdaget. Andre gange leger vi katten efter musen med vagterne. Og historierne har vi fra både Rusland, Indien, Albanien, Japan, Belgien, Svalbard og Lolland og fra vores programmer ALT FORLADT på DR2”, fortæller den eventyrlystne duo om deres rejser til verdens forladte steder.

Udover at tage publikum med på en visuel rejse ud til nogle af de steder, som Jan Elhøj og Morten Kirckhoff har besøgt, giver duoen også et indblik i fascinationen bag fænomenet forladte steder og hvorfor man bliver draget af disse steder. Monumentale steder, der vidner om en tid, der engang var, og hvor historierne stadig hænger i luften.

De to herrer deler gavmildt ud af deres historier om stederne og fortæller om, hvordan man finder dem, kommer ind i dem, og hvilke indtryk stederne efterlader. Både det smukke og etiske i forfaldet, og de absurde tanker der opstår, når man træder ind i en fortabt verden.

Foredraget giver anledning til en interessant afsluttende diskussion med publikum, hvor mange har en oplevelse at dele.

FAKTA

Jan Elhøj startede sin karriere på TV med satire til programmer både på TV2 og ZTV. Herefter dannede han duo med Simon Jul Jørgensen omkring satireprogrammet Banjos Likørstue – først til radio og senere til TV på DR.

Efterfølgende har Jan Elhøj været vært på flere forskellige underholdningsprogrammer både på DR2 og TV2 Zulu – bl.a. på Zulu Bingo og over en årrække på Zulu Awards. Senest på TV medvirkede han sammen med Lasse Spang Olsen i programmet Dumt og Farligt på TV2 Zulu.

Jan Elhøj har desuden lagt stemme til flere børnefilm, ligesom han har udgivet egen bog med titlen Jan på sporet.

Morten Kirckhoff er tidligere både partner og creative director hos det internationale marketingbureau Advance, hvor han stod i spidsen for bureauets kreative afdeling.

Duoen har tilsammen udgivet de meget anmelderroste bøger Abandoned 1, – 2, – 3 og – 4 og lavet den populære programserie Alt forladt for DR2.

Varighed: 2 x 45 minutter

Billet: 205 kr. inkl. gebyr.

Billet + Spisning: 303 kr. inkl. gebyr.

Spisebillet: 123 kr. inkl. gebyr

Vigtige tider:

Spisning kl. 17.30

Dørene åbner kl. 19.00

Showstart kl. 19.30

Detaljer

Dato:
torsdag 23, august - 2018
Tidspunkt:
19:30
Begivenhed Kategori:

Arrangør

MAGION
Telefon:
32 22 49 60
E-mail:
kontakt@magion.dk
Hjemmeside:
www.magion.dk

Sted

Magion
Grindsted, + Google Map